+45 39 39 40 41
·
Info@dlaw.dk
Man- til fredag 08:00-16:00
·

Priser

Hos os er prisen ikke en hemmelighed. 
Nedenstående priser er de samme for private og erhvervsdrivende.
Har du spørgsmål til priserne, er du altid velkommen til at kontakte os.

 

Straffesager

  • Frifundet: Gratis
  • Skyldig: 1.965,00 kr. grundtakst pr. time + moms pr. time (2.456,25 kr. inkl. moms).

I straffesager bestemmer retten, hvilket honorar din forsvarer kan få tildelt. Hvis du bliver frifundet, er det gratis for dig, da omkostningerne betales af det offentlige. Bliver du fundet skyldig, skal du betale for sagens omkostninger. Retten fastsætter størrelsen af den regning din forsvarer kan sende, med udgangspunkt i en fast takst på 1.965,00 + moms pr. time, men godkender kun et begrænset antal timer pr. sag. Vi kan udarbejde et skøn over sagens omkostningerne i tilfælde af, at du bliver dømt.

 

 

Retssager

  • Dækket af forsikring:
  • Selvrisiko (typisk 2.500,00 kr.)
    Eventuel fri proces

I almindelige retssager vil udgiften til din advokat ofte være dækket af din forsikring, og du vil i så fald skulle betale den selvrisiko, som du har aftalt med dit forsikringsselskab. Det er typisk 2.500,00 kr., dog minimum 10 % af de samlede udgifter. Retshjælpsforsikring dækker oftest omkostninger til og med 125.000,00 kr. inklusiv selvrisikoen. Omkostninger derudover skal betales af dig. Der er mulighed for at søge om fri proces, hvis du opfylder de økonomiske krav læs hertil.

 

 

Rådgivningssager og sager uden retshjælpsdækning

  • Fast pris: Efter aftale
    Timepris: 2.500,00 kr. ekskl. moms pr. time. (3.125,00 kr. inkl. moms).

    I rådgivningssager og sager hvor du ikke har mulighed for at få retshjælpsdækning, eller hvor du først senere kan få retshjælpsdækning, skal du selv betale for vores advokathjælp frem til en eventuel retshjælpsdækning er mulig. Hertil kan vi enten aftale en fast pris eller en timepris afhængigt af tidsforbruget på netop din sag. Hvis vi aftaler prisen efter tidsforbruget koster det 2.500,00 kr. + moms pr. time. Dette svarer til 3.125,00 kr. pr. time inklusiv moms.

 

Tvangsanbringelse og forældremyndighed

  • Gratis

    I sager vedrørende tvangsanbringelser eller forældremyndighed vil omkostninger blive betalt af det offentlige efter reglerne om fri proces, og det er derfor gratis for dig at få hjælp fra os.