Et testamente udgør en erklæring om ens vilje, hvor en person enten fuldt eller delvist disponerer over sine efterladte ejendele. Det er også muligt for to eller flere personer at oprette et gensidigt testamente, hvor de udpeger hinanden samt eventuelle børn som arvinger.
Arvereglerne er komplekse, og det er ikke anbefalelsesværdigt at forsøge at formulere et testamente selv. Et testamente bør altid tage udgangspunkt i den specifikke situation og ønsker hos den enkelte – og det skal udformes klart, så der ikke opstår tvivl, når arven skal fordeles. Her kan du få mere information om reglerne for samlevende, gifte, enlige – med eller uden sær- og/eller fællesbørn. Mulighederne er mange, og reglerne er mange flere.
Der er desværre mange misforståelser om, hvor sikrede ugifte samlevende er. Ugifte samlevende er ikke arvinger efter hinanden, selvom de har boet sammen på samme folkeregisteradresse i mere end to år og eventuelt har børn sammen. Ønsker man, at ens samlever skal arve, er det nødvendigt at oprette et samlevertestamente.
Har man børn, er et testamente særligt relevant, hvis man ejer fast ejendom eller andre større aktiver. (Fælles)børn arver den afdødes del af boligen/aktivet, mens samleveren ikke arver noget. Hvis der er særbørn i familien, skal man være opmærksom på, at børnene kun er arvinger efter deres biologiske forældre – ikke samleveren. Dette kan imidlertid rettes op på ved at oprette et testamente, der præciserer, hvordan arven skal fordeles mellem børnene, når den længstlevende af jer går bort.
Ved at oprette et udvidet samlevertestamente er det muligt at sikre arvemæssige forhold som om man var ægtefæller med fuldstændigt særeje. Dette kan give den længstlevende bedre økonomiske vilkår og samtidig sikre, at eventuelle børn modtager den ønskede arv.
Selvom man er gift, kan det være fordelagtigt at oprette et testamente. Hvis man ønsker, at børnene skal arve fast ejendom eller virksomhed frem for ægtefællen, der ikke ønsker at drive disse videre, er det nødvendigt at oprette et testamente for at sikre den ønskede fordeling ved død. Der er også mulighed for at bestemme, at arven skal være særeje for børnene, så den ikke skal deles med børnenes eventuelle ægtefæller i tilfælde af separation eller skilsmisse.
Når man er gift, har den længstlevende ægtefælle mulighed for at sidde i uskiftet bo. Dog eksisterer denne mulighed ikke, hvis der er et eller flere særbørn, medmindre afdødes særbørn udtrykkeligt giver samtykke til det.
Hvis man ikke har børn eller ægtefælle, er det op til den enkelte at bestemme, hvem der skal arve. Uden et testamente vil arven gå til vedkommendes forældre og derefter til søskende eller deres børn. Ønsker man selv at have indflydelse på, hvem der skal arve, og hvor meget de skal arve, kan man frit oprette et testamente, da hverken forældre, søskende eller deres børn er tvangsarvinger.
Ved Dalsgaard Advokatfirma ser vi også en stigende tendens til, at flere vælger at begunstige velgørende institutioner, der kan modtage arv uden boafgift. Vores familieadvokater fra Dalsgaard Advokatfirma rådgiver også om dette gennem Det Gode Testamente.
For enlige med børn er det normalt ikke nødvendigt at oprette et testamente, hvis man ønsker, at børnene skal arve. Hvis man ikke ønsker, at arven skal deles med eventuelle svigerbørn i tilfælde af separation eller skilsmisse, giver det dog god mening at oprette et testamente, der fastlægger, at arven er særeje for børnene.
I løbet af et almindeligt liv sker der hele tiden små og store forandringer, som også kan have juridiske konsekvenser. Disse konsekvenser er vigtige at kende og håndtere. For nogle år siden blev der foretaget ændringer i Arvelovens regler. Selvom du allerede har oprettet et testamente, kan det derfor være en god idé at få det gennemgået af en advokat med f.eks. 5 års mellemrum.
I forbindelse med oprettelsen af et testamente kan det også være relevant at tage stilling til, hvilke ønsker du har i forbindelse med din død.
