Få den bedste juridiske hjælp med Jakob Dalsgaard-Hansen som din forsvarsadvokat. Jeg tilbyder erfaren, forstående og målrettet advokatbistand i hele Danmark. Med over 17-års erfaring med alle slags anklager – lige fra spirituskørsel og trafikforseelser til volds- og formueforbrydelser, er jeg den bedste måde at sikre din frihed på.
De fleste almindelige forsvarsadvokater kan fortælle dig, om din sag er god eller dårlig, samt hvilken straf du kan risikere at få. Herefter vil det være op til dig, om du vil erkende anklagerne eller få sagen indbragt for retten.
Som erfaren forsvarsadvokat føler jeg ikke, at det er godt nok kun at give dig valget mellem en retssag eller erkendelse af skyld. Derfor arbejder jeg målrettet på at give dig flere muligheder.
I mange tilfælde kan en almindelig straf erstattes med mildere alternativer som behandling, samfundstjeneste eller en betinget dom. Ved at gøre brug af disse muligheder sikres du det optimale resultat i enhver sag.
I de fleste straffesager kan du få beskikket en advokat. Det betyder, at retten fastsætter advokatens timepris – og at du kun skal betale, hvis du bliver dømt skyldig. Du kan selv vælge, hvilken advokat du vil have beskikket.
Prisen er den samme uanset om du vælger en almindelig advokat, eller en ekspert i strafferet med 17-års erfaring.
Hvis du er anklaget for vold, manddrab, eller en anden personfarlig forbrydelse, kan en erfaren forsvarsadvokat sikre dine rettigheder. En god forsvarsadvokat vil ikke bare søge at modbevise anklagerne mod dig, men også lægge en effektiv forsvarsstrategi, der begrænser sagens konsekvenser for dit liv.
Jeg arbejder ud fra sagens faktiske omstændigheder ved forhandling med anklagemyndigheden. Dette kan vende en dårlig sag til en god en. Efter min erfaring kan en kreativ tilgang til forsvarsstrategien medføre en løsladelse med betinget dom, selv i de grovere sager.
De fleste voldssager omhandler simpel vold, som defineres i straffelovens § 244. Med simpel vold forstås mindre farlige slag, spark og lign. Modsætningen hertil er grov vold, som defineres i straffelovens § 245. Grov vold omfatter bl.a. vold af mere farlig karakter, eksempelvis knivoverfald og lign.
Det er selvsagt, at grov vold straffes væsentligt hårdere end simpel vold. Det har derfor enorm betydning, om man er anklaget for det ene eller det andet. Problemet er dog tit, at anklagemyndigheden rejser tiltale for grov vold, selv hvor der er tale om simpel vold.
Med min erfaring og kendskab til retspraksis kan jeg forklare dommeren, hvorfor en given sag ikke omfatter grov, men derimod simpel vold. For den anklagede kan det betyde forskellen på at tilbringe flere måneder i fængsel og at slippe med en betinget dom.
For at blive dømt for simpel eller grov vold, skal den udøvede vold være uberettiget. Det betyder, at man ikke kan blive dømt for vold, hvis der er tale om selvforsvar, hvis offeret selv er gået med til det, eller hvis det udøves i forbindelse med myndighedsudøvelse og lignende.
Er du blevet sigtet efter straffeloven på grund af dit arbejde eller din forretning? Så sørg hurtigst muligt for at få hjælp af en forsvarsadvokat, der har omfattende erfaring med området. Jeg repræsenterer jævnligt klienter, der er sigtet for:
– Underslæb
– Bedrageri
– Mandatsvig
– Skyldnersvig
– Åger
– Hæleri
Erhvervsstrafferetlige sager er utroligt komplekse. Mens en sag om spirituskørsel typisk fylder 20-30 sider, kan en sag om skyldnersvig nemt indeholde tusindvis af bilag, kontrakter og øvrige dokumenter, som skal granskes igennem.
Fordi sager, der omhandler økonomisk kriminalitet, er så komplekse, tager efterforskningen rigtig lang tid – typisk flere måneder. Ofte kan du være under efterforskning længe inden du bliver sigtet for noget. Har du mistanke om, at der er en efterforskning i gang mod dig, er det altafgørende, så sørg for at kontakte mig hurtigst muligt. Jo hurtigere, man kan lægge en forsvarsstrategi, jo nemmer er det at undgå en eventuel sigtelse.
Er du allerede blevet sigtet for en påstået økonomisk forbrydelse, er det lige så vigtigt, at du hurtigst muligt får saglig juridisk bistand. Sagens kompleksitet kan nemlig betyde, at politiet har håndplukket en bestemt historie ud af konteksten. Her kræver det den rette ekspertise at forstå, hvordan hele sagen er skruet sammen, og forklare det til retten på en effektiv måde.
Jeg rådgiver og repræsenterer billister, som er anklaget for trafikforseelser efter færdselsloven, herunder:
– Kørsel over for rødt
– Overskridelse af hastighedsgrænsen med mere end 30%
– Overtrædelse af vigepligt
– Slalomkørsel
– Vanvidskørsel m.v.
Det er muligt at være anklaget for flere punkter samtidig. For eksempel kan man være samtidig tiltalt for at køre over for rødt og at overtræde hastighedsgrænsen med mere end 30%. I så fald risikerer man flere klip i kørekortet og en fordoblet bøde.
Det kan være meget overvældende at blive anklaget for besiddelse af euforiserende stoffer. Og uden den rette forsvarsstrategi kan det blive unødigt dyrt – enten i form at alt for store bøder, eller i form af en alt for lang fængselsstraf.
Er du anholdt eller sigtet for besiddelse af narkotika, er der god sandsynlighed for, at du er uskyldig, eller at du blot har begået en ærlig fejltagelse. Uanset hvad omstændighederne måtte være, er en fængselsdom aldrig det rette svar for folk med en stærk afhængighed. Det er derfor ofte muligt at overtale retten og politiet til at indgå en aftale om behandling, hvis man har de rette argumenter.
Det har enorm betydning for sagen, om man sigtes for besiddelse til eget forbrug, eller om man sigtes for besiddelse med henblik på videresalg. Besiddelse med henblik på videresalg straffes væsentligt hårdere – oftest med lange fængselsstraffe. Hvis du, eller en du kender, er blevet anholdt for besiddelse af narkotika, er det derfor vigtigt, at du hurtigst muligt søger hjælp fra en erfaren forsvarsadvokat.
Du har altid flere alternativer end det, politiet og anklageren truer med Jeg ved af årelang erfaring, at man med de rette argumenter kan få en meget bedre aftale med anklagemyndigheden, end det, de oprindeligt tilbyder.
Jeg undersøger sagens fakta, præsenterer dig for flere muligheder, og tager mig af al forhandling med anklageren og dommeren.
Der findes flere forskellige typer anklager for formueforbrydelser, og der er stor forskel på straffen, afhængigt af hvad man er anklaget for.
Tyveri – Du vil blive anklaget for tyveri, når nogen påstår, at du har stjålet penge eller noget andet af værdi. I visse tilfælde kan anklager om tyveri være kombineret med andet – eksempelvis anklager om indbrud.
Brugstyveri – Ved brugstyveri formodes det, at man ikke havde til hensigt at beholde det stjålne, men at man derimod blot havde lånt det uden tilladelse. Brugstyveri straffes som regel mildere end tyveri af tilsvarende karakter.
Nødvendige cookies er essentielle for at dette website fungerer optimalt. Denne kategori indeholder cookies der forsikrer basal funktionalitet og sikkerhed. Disse cookies lagrer ingen personlige informationer.
Disse cookies er ikke nødvendige for at websitets funktionalitet og bliver brugt til at indsamle brugerdata via analyse og markedsføring.